Refleksion over læreren som vejleder

Det er som bekendt blevet meget sværere som underviser at holde sig opdateret i forhold til det konstant foranderlige videns- og netværkssamfund, vi lever i. Derfor er det nødvendigt at bryde med opfattelsen af læreren som den alvidende.

Samtidig stilles nye krav til eleverne, som skal gøres til aktive lærende. De skal kunne sætte sig ind i nye vidensområder, samarbejde og kommunikere med de nye digitale medier som platform. Derfor må vi, som de didaktisk kyndige, indtænke nye læringsformer.

Vi må i højere grad end før tænke i læringsformer, der fremmer problem-, projekt- og procesorienteret undervisning, hvor elevernes evner i selvlæring er i centrum. Det betyder, at lærerens didaktiske design af undervisningen ændres. Lærerens rolle er ikke længere blot underviserens/formidlerens, der øser af sin viden, men får nu også tilføjet rollen som sparringspartner. Læreren skal igangsætte refleksioner hos eleverne, der får dem til at gøre overvejelser om egen læring. Læreren er en slags læringsvejleder.

Når eleverne har mulighed for at vælge mere frit bl.a. hvilken udtryksform, de ønsker at benytte. Kan læreren godt komme til kort. For at hjælpe lærerne, så de ikke føler sig magtesløse over for de mange forskellige digitale muligheder, har vi på min arbejdsplads flere gange oplært power users. Senest da vi skulle starte et chromebook-projekt op, oprettede vi et lille hold af power users. Det vil i mange situationer kunne aflaste lærerne. Man må dog ikke glemme, at lærerene stadig skal udforske og tilegne sig viden om de nye teknologier. Hvis man tror, at alle elever er velbevandrede indenfor de digitale medier og er i stand til at vælge rationelt, må man tro om igen.

Begejstret elev får udleveret sin Chromebook af borgmesteren i Odsherred kommune.

Refleksion over brug af video

Eleverne skulle jo gerne lære noget. Det er vel målet, når teknologi anvendes til at understøtte læring. Selvfølgelig kan man blot have som håb, at brug af teknologien kan virke fremmende på motivationen. Det er imidlertid vigtigt, at man i en travl hverdag får tid til at stoppe op og reflektere over, hvorfor digitale medier inddrages og hvad så udbyttet blev. Kunne vi lige så godt have brugt papir og blyant?

Et af de digitale virkemidler, der virkelig kan understøtte undervisningen efter min mening er brug af levende billeder. Et af målene kan være et ønske om at sætte fokus på samarbejde og trivsel. Når en video optages, er flere aktører nødvendige, og gruppens medlemmer må alle bidrage med input.

Video kan inddrages i undervisningen, hvor det at lave film kan ses som et redskab til at opnå undervisningens mål. Det betyder også, at man må have modtaget undervisning i det digitale medies potentialer og konventioner for derigennem at kvalificere brugen i undervisningen.

I denne lidt sjove video fortælles om Dronning Margrethe. Teknikken, der anvendes, er stop-motion. Optagelse og redigering er foretaget med en tablet. I videoen sættes fokus på Dronning Margrethe den 1. og hendes søn Oluf. Det har tidsmæssigt taget ca. 3 timer at fremstille animationen.

I det næste eksempel er undervisningens mål at lære om reklamefilmen som genre og i et samarbejde på innovativ vis fremstillen egen reklamefilm med den hensigt at opfordre til at tale ordentligt.



Videoen er optaget og redigeret vha. ipads i løbet af en enkelt dag.

Innovation

First LEGO League

First LEGO League har som formål at bidrage til at øge interessen for de naturvidenskabelige fag og teknologi ved at udfordre deltagerne med reelle problemstillinger. Eleverne skal i løbet af en periode på 8 uger arbejde med teknologi og projektarbejde. Arbejdsformen lægger i høj grad op til samarbejde mellem eleverne.

Eleverne skal løse forskellige opgaver, hvorfor det er nødvendigt at uddele forskellige roller på holdet. En af problemstillingerne, eleverne sættes over for, er at programmere en robot til at løse nogle opgaver. Til denne del af opgaven indgår brug af computer, da programmeringen foregår i en applikation, der kompilerer koden og downloader den til robotten. Undervejs må eleverne samarbejde om løsningerne af opgaverne ved at diskutere mulige løsninger. Man arbejder to og to om en robot og holdene kan undervejs give hinanden gode innovative ideer til, hvordan opgaverne kan løses. Der indgår også en del taktiske overvejelser, da alle opgaver ikke giver samme antal point.

Ud over den praktiske programmeringsopgave er der også en teoretisk opgave. Her gælder det i særlig grad for eleverne at skulle tænke innovativt. MIL har på flere måder været befordrende for denne del af arbejdet med eleverne, idet jeg har fået flere ideer til, hvordan arbejdet skal foregå. To medkursister, Anders Sandborg Nielsen og Søren Juulsgaard, har i særdeleshed givet stof til eftertanke. Desuden er ideer hentet fra "Innovationspædagogik" af Lotte Darsø. Det er specielt KIF-modellen, som Anders Sandborg Nielsen nævner og innovationsdiamanten fra Darsø, der har bidraget til teoretisk tænkning.

Bloggen som reflektionsværktøj

For mange bloggere er web loggen blevet en del af deres identitet. Bloggen er deres udstillingsvindue, som bruges til eksponering af dette og hint.

Det er ikke formålet med denne blog. Formålet med bloggen MIL 2014-2015 er at redegøre reflektioner over egen praksis, hvor bl.a. IKT-baserede læreprocesser indgår.